En test af Emotional Intelligens (EI) er designet til at forstå din grad af EI baseret på de fem karakteristika ved emotionel intelligens. Det handler om din evne til at forstå, bruge og håndtere dine egne følelser på en positiv måde for at lindre stress, kommunikere effektivt, have empati med andre, overvinde udfordringer og afbøde konflikter.

Emotionel Intelligens (EI) blev først udviklet gennem forskning af Mayer, Caruso, Salovey & Sitarenios (2003). EI er forskellig fra IQ (Intelligence Quotient), som måler logisk ræsonnement. EI giver os en større forståelse af, hvordan en person, i daglige situationer, håndterer egne følelser og andres følelser.

Emotionel Intelligens (EI) kan udvikles over tid. Hovedkomponenterne i EI omfatter: Selvbevidsthed (anerkendelse af ens egne følelser), social bevidsthed (anerkendelse af andres følelser), selvforvaltning (evnen til at styre ens følelser) og sociale færdigheder (evnen til at påvirke og håndtere andres følelser). 

En test af Emotionel Intelligens er designet til at analysere disse træk og forstå hvilke områder, der kræver udvikling for at hjælpe med at komplettere en persons evne til at udvikle sin EI i specifikke situationer.

Der findes forskellige metoder til at teste for Emotionel Intelligens. Disse er primært opdelt i tre grupper: selvrapportering, andres rapportering eller som evnetest. Hver metode har både fordele og ulemper, men grundlæggende er de designet til at teste din emotionelle intelligens baseret på forskellige situationer og din respons. 

Selvrapportering bruges oftest i personlighedstest. Træk, som for eksempel varme, empati, angst mv., testes på denne måde gennem en række spørgsmål, der, på en glidende skala, beder respondenten indikere, hvorvidt de er enige eller uenige i udsagnet. 

Da Emotionel Intelligens tager hensyn til andre mennesker, er det også en almindeligt anvendt teknik at bede andre melde tilbage om deres opfattelse. Det betyder ikke, at der er tale om et frit-for-alle-angreb på din karakter. Ligesom i selvrapportering, hvor svarene afgives på glidende skala, bliver spørgsmålene ikke stillet direkte til dig, men til mennesker, du har bedt om feedback fra. Almindeligvis kendt som observatørvurderinger eller 360 graders feedback, er dette en måde at forstå, hvordan dine emotionelle reaktioner og adfærd observeres af dem, du arbejder med. 

Endelig er der evnetest. EI er faktisk en evne, så det giver mening, at den kan måles sammen med andre evner. Der er flere måder at gøre dette på, men en af de mest almindelige metoder er at bruge MEIS-systemet udviklet af Mayer, Caruso, Salovey & Sitarenios, som analyserer svar baseret på at identificere følelser, bruge følelser, forstå følelser og styre følelser. 

Baseret på den type test, du bruger (selvrapportering, andres rapportering eller MEIS-testen), findes forskellige metoder til at gennemføre test af Emotionel Intelligens. 

Selvrapporteringstest udføres af dig selv og giver dig indblik i din EI. Testen fungerer ved at stille et spørgsmål og derefter kræve, at du svarer ærligt ud fra på de tilgængelige muligheder. For eksempel: "Jeg synes, det er svært at falde i søvn om natten" efterfulgt af svar, der inkluderer "ikke sandt" "noget sandt" "meget sandt". 

Andres rapportering (360 graders feedback) ligner selvrapportering, den primære forskel er, at andre mennesker svarer. Et typisk eksempel i andres rapportering om Emotionel Intelligens inkluderer: "Forstår mine følelser" efterfulgt af svar, der inkluderer "ikke sandt" "noget sandt" "meget sandt". 

MEIS-test er baseret på spørgsmål fra situationsscenarier med tre potentielle svar, der svarer til en scoring pr. svar (respondenten er ikke opmærksom på vægtning). Disse svar evalueres derefter på tværs af en 'svar-database' for at give en samlet scoring og dermed måle din EI. 

Thomas anvender Trait Emotional Intelligence Questionnaire (TEIQue) testen, der er registreret hos British Psychological Society og designet til at måle 15 emotionelle træk omkring velvære, selvkontrol, emotionalitet og sociabilitet. 

At forstå, hvordan dine medarbejdere håndterer deres egne og deres kollegers følelser, hjælper organisationer med at forstå, hvem der vil være bedst egnet til roller, som enten kan være meget stressende eller kræve gode lederevner; to områder, hvor god emotionel funktionsmåde trives. 

At være i stand til at gennemføre test af Emotionel Intelligens for ledere er en pragmatisk metode til at forstå, hvem der vil gavne organisationen med de nuancer og bløde færdigheder, som EI bringer til teamet. 

At have ledere i en organisation, der er mere emotionelt intelligente, kan give et beroligende arbejdsmiljø og samtidig bidrage til at forbedre produktiviteten og skabe et sjovt arbejdsmiljø, der reducerer personaleomsætningen og forbedrer de overordnede forretningsmål.

At identificere de kandidater, der har bløde færdigheder og god emotionel intelligens, i samtalefasen, vil hjælpe med at give større indsigt i kandidaten og den rolle, de skal udfylde. At vide, hvilken kandidat, der er bedre til at styre både egne og andres følelser, vil også være et vigtigt aspekt for enhver organisation, der søger at guide rekrutteringsbeslutningen omkring, hvem der bliver valgt til lederroller. 

Det er naturligvis afgørende at vide, hvordan man, i et interview, tester Emotionel Intelligens. Det kan gøres ved et personligt møde, hvor forskellige scenarier bringes frem og svarene evalueres ud fra både mavefornemmelse og forståelse af svarene, eller det kan gøres ved hjælp af en af de mange teknikker, der tidligere er beskrevet. 

Ved hjælp af Thomas Trait Emotional Intelligence Questionnaire (TEIQue) kan kandidaterne blive bedt om at gennemføre denne online assessment inden den personlige samtale. Svar og assessments forbliver private og er kun tilgængelige for rekrutteringsmedarbejderen på dette tidspunkt. 

Thomas' (TEIQue) vurderer vores egen opfattelse omkring vores emotionelle evner (f.eks. hvor gode vi tror, vi er til at identificere, forstå og styre vores egne og andres følelser).

Disse overbevisninger er stærke indikationer for en lang række adfærdsmønstre og resultater, hvoraf mange er af stor betydning på arbejdspladsen (jobperformance, jobtilfredshed, jobstress, lederskab, organisatorisk tilhørsforhold, organisatorisk engagement, teamwork osv.).